Myte 1: Er øjenkirurgi farligt?

Moderne øjenkirurgi, herunder behandling af grå stær og linseoperationer, er blandt de mest sikre og velundersøgte operationer i verden. Metoderne bygger på mange års forskning, klinisk erfaring og løbende teknologisk udvikling.

Fakta: Alvorlige komplikationer er sjældne ved moderne øjenoperationer. De fleste patienter oplever et sikkert, skånsomt og effektivt forløb, når behandlingen planlægges korrekt.

Et trygt forløb forudsætter altid:

• En grundig forundersøgelse
• En individuel vurdering af dine øjne og dit syn
• Behandling hos en erfaren øjenkirurg
• Dokumenteret kvalitet og klare behandlingsresultater

Det er også vigtigt at understrege, at ikke alle har behov for en operation. Den rigtige rådgivning er derfor afgørende, før man træffer en beslutning.

Myte 2: Kan man miste synet ved en øjenoperation?

Det er en af de bekymringer, mange patienter har, og det er forståeligt. Risikoen for alvorligt synstab ved moderne øjenkirurgi er dog meget lav.

Fakta: De fleste komplikationer, hvis de opstår, kan behandles med en god prognose for at bevare synet. En komplikation vil dog ofte føre til et mere kompliceret og langstrakt forløb, der dog i de fleste tilfælde kan ende med et acceptabelt resultat.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Midlertidige gener, fx sløret syn lige efter operation
• Normale helingsreaktioner
• Sjældne komplikationer, som kræver vurdering og behandling

For langt de fleste patienter vil synet gradvist blive bedre i dagene og ugerne efter operationen.

Myte 3: Gør en øjenoperation ondt?

Mange tror, at en øjenoperation er smertefuld. Det er en af de mest udbredte myter om øjenkirurgi.

Fakta: Selve operationen er normalt smertefri. Øjet bedøves med øjendråber, og de fleste mærker kun let tryk eller berøring, men ikke egentlig smerte.

Efter operationen kan du opleve:

• Let irritation
• Grusfornemmelse
• Lysfølsomhed
• Mildt ubehag i en kort periode

Det er almindeligt og går som regel hurtigt over. Mange patienter oplever faktisk, at en øjenoperation er mere skånsom end forventet.

Myte 4: Holder resultatet hele livet?

Et andet almindeligt spørgsmål er, hvor længe resultatet varer efter en linseoperation eller grå stær operation.

Fakta: Ved linseudskiftning erstattes øjets naturlige linse med en kunstig linse, som er permanent. Resultatet er derfor som udgangspunkt stabilt.

Det er dog vigtigt at vide, at:

• Synet stadig kan ændre sig med alderen
• Andre øjensygdomme kan påvirke synet senere i livet
• Efterstær i nogle tilfælde kan opstå efter en grå stær operation

Efterstær er ikke det samme som ny grå stær og kan som regel behandles hurtigt og effektivt med laser.

Myte 5: Er laser bedre end linseoperation?

Det korte svar er nej. Det afhænger helt af dine øjne, din alder og dit synsbehov.

Fakta: Laserbehandling anvendes ofte til yngre patienter med nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.

Linseoperation anvendes typisk ved:

• Grå stær
• Alderssyn
• Behov for brillefrihed i voksenalderen
• Situationer hvor laser ikke er den bedste løsning

Det handler derfor ikke om, hvilken behandling der generelt er bedst, men om hvilken løsning der er rigtig for dig.

Tryghed starter med viden

Mange bekymringer om øjenkirurgi skyldes usikkerhed. Når du ved, hvordan en øjenoperation foregår, hvor lav risikoen normalt er, og hvad du kan forvente før, under og efter forløbet, bliver det lettere at træffe en tryg og velovervejet beslutning.

God rådgivning handler ikke om at presse nogen til behandling. Det handler om at vurdere, om operation overhovedet er den rigtige løsning, og i så fald hvilken behandling der passer bedst til dine øjne.

Overvejer du øjenkirurgi?

Hvis du overvejer en øjenoperation, bør du vælge en specialiseret øjenklinik, hvor du får:

• Ærlig rådgivning
• Klar information om risici og forventninger
• En grundig forundersøgelse
• En individuel vurdering af dine muligheder
• Et trygt og professionelt behandlingsforløb

Vil du vide, om øjenkirurgi er relevant for dig, er det bedste næste skridt en personlig vurdering hos en erfaren øjenkirurg.

Ofte stillede spørgsmål om øjenkirurgi

Er øjenkirurgi sikkert?

Ja, moderne øjenkirurgi er generelt meget sikker, når patienten er korrekt undersøgt og behandles af en erfaren øjenkirurg.

Gør en øjenoperation ondt?

Nej, selve operationen er normalt smertefri, fordi øjet bedøves med øjendråber.

Hvor lang tid tager det at komme sig efter en øjenoperation?

Mange oplever hurtig bedring, men det endelige resultat afhænger af typen af operation og det individuelle forløb.

Kan alle få en linseoperation?

Nej, det kræver en grundig forundersøgelse at vurdere, om behandlingen er egnet.

Kan efterstær behandles?

Ja, efterstær kan typisk behandles hurtigt med laser.

Hvad er forskellen på laseroperation og linseoperation?

Den grundlæggende forskel ligger i, hvordan synet korrigeres.

Laseroperation

Ved en laseroperation ændres formen på hornhinden med en laser. På den måde korrigeres synsfejlen direkte i øjets overflade, så lyset fokuseres mere præcist.

Laserbehandling bruges typisk til:

• Nærsynethed
• Langsynethed
• Bygningsfejl

Linseoperation

Ved en linseoperation fjernes øjets naturlige linse og erstattes med en kunstig linse. Den nye linse bliver siddende permanent og vælges ud fra patientens synsfejl og synsbehov.

Linseoperation bruges typisk ved:

• Alderssyn
• Grå stær
• Ønske om større brillefrihed
• Mere komplekse eller større synsfejl

Kort fortalt:

• Laseroperation former hornhinden
• Linseoperation udskifter linsen

Begge metoder kan give skarpt syn, men de er ikke udviklet til de samme patienter.

Hvem egner sig til laseroperation?

Laseroperation er typisk velegnet til dig, der:

• Er yngre, ofte under 35-40 år
• Har stabilt syn
• Har nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl
• Har en hornhinde, der egner sig til behandlingen
• Ikke har begyndende alderssyn eller væsentlige linseforandringer

For mange yngre patienter kan laseroperation være en effektiv løsning, hvis øjets anatomi er egnet, og forventningerne til resultatet er realistiske.

Det er dog vigtigt at understrege, at en forundersøgelse altid afgør, om laser er en sikker og hensigtsmæssig behandling.

Hvornår er linseoperation en bedre løsning?

Linseoperation er ofte en bedre løsning, hvis du:

• Er over cirka 45 til 50 år
• Har alderssyn
• Ønsker mindre afhængighed af læsebriller
• Har grå stær eller begyndende linseforandringer
• Har større eller mere komplekse synsfejl
• Ikke er en ideel kandidat til laseroperation

Ved en linseoperation bliver den kunstige linse siddende permanent. Behandlingen kan derfor både forbedre synet og samtidig betyde, at du ikke senere udvikler grå stær i den udskiftede linse.

For mange voksne patienter er linseoperation derfor en mere langsigtet løsning end laser.

Er laseroperation eller linseoperation bedst?

Der findes ikke én behandling, som er bedst for alle. Det rigtige valg afhænger altid af en samlet vurdering af dine øjne og dine behov.

Det afhænger blandt andet af:

• Din alder
• Din synsfejl
• Din øjensundhed
• Hornhindens forhold
• Linsens tilstand
• Dine forventninger til resultatet
• Hvor vigtigt det er for dig at reducere brugen af briller

For nogle patienter vil laseroperation være den mest skånsomme og logiske løsning. For andre vil linseoperation give et mere stabilt og fremtidssikret resultat.

Derfor bør man aldrig vælge behandling ud fra pris eller generelle antagelser alene. En individuel vurdering er afgørende.

Hvordan vælger man den rigtige synsbehandling?

Den bedste behandling findes gennem en grundig forundersøgelse, hvor man vurderer både synsfejl, øjets anatomi og de langsigtede muligheder.

En typisk vurdering vil omfatte:

• Synsstyrke og synsfejl
• Hornhindens tykkelse og form
• Øjets generelle anatomi
• Linsens tilstand
• Eventuelle tegn på aldersforandringer
• Dine forventninger til synet efter behandlingen

På den baggrund kan man anbefale den løsning, der giver det sikreste og mest stabile resultat.

Det vigtigste er ikke at finde den mest populære behandling, men den behandling der passer bedst til netop dine øjne.

Fordele og ulemper ved laseroperation og linseoperation

Fordele ved laseroperation

• Ingen udskiftning af øjets linse
• Hurtig behandling
• Velegnet til yngre patienter
• Effektiv ved almindelige synsfejl

Begrænsninger ved laseroperation

• Egner sig ikke til alle hornhinder
• Løser ikke alderssyn på samme måde som linseoperation
• Er ikke altid den bedste løsning ved større eller komplekse synsfejl
• Ikke en permanent løsning – brillebehovet kan komme igen efter nogle år

Fordele ved linseoperation

• Er en permanent løsning
• Kan korrigere flere typer synsfejl
• Velegnet ved alderssyn og grå stær
• Kan reducere behovet for både afstands- og læsebriller

Begrænsninger ved linseoperation

• Kan være mindre egnet til meget nærsynede
• Kræver grundig forventningsafstemning
• Valg af linsetype har stor betydning for resultatoplevelsen

Hvilken behandling passer bedst til dig?

Hvis du er yngre og har en egnet hornhinde, kan laseroperation være en god løsning. Hvis du er lidt ældre, har alderssyn eller begyndende grå stær, vil linseoperation ofte være mere relevant.

Det rigtige valg bør dog altid baseres på en konkret øjenfaglig vurdering. To patienter med samme brillestyrke kan sagtens have brug for to forskellige behandlinger.

Derfor er en personlig forundersøgelse det vigtigste første skridt.

Overvejer du synskorrigerende behandling?

Hvis du overvejer laseroperation eller linseoperation, bør en specialiseret øjenklinik altid tilbyde:

• En grundig og individuel vurdering
• Ærlig rådgivning om fordele og ulemper
• Klar forventningsafstemning
• Information om sikkerhed, muligheder og begrænsninger

Har du spørgsmål om, hvilken synsbehandling der passer bedst til dig, kan en uforpligtende konsultation være første skridt.

Ofte stillede spørgsmål om laseroperation og linseoperation

Hvad er forskellen på laseroperation og linseoperation?

Laseroperation ændrer hornhindens form, mens linseoperation erstatter øjets naturlige linse med en kunstig linse.

Hvem egner sig bedst til laseroperation?

Laseroperation egner sig typisk bedst til yngre patienter med stabilt syn og en hornhinde, der er egnet til behandlingen.

Hvornår er linseoperation bedre end laser?

Linseoperation er ofte bedre ved alderssyn, grå stær, begyndende linseforandringer eller mere komplekse synsfejl.

Er laseroperation eller linseoperation bedst?

Ingen af behandlingerne er bedst for alle. Det afhænger af øjets anatomi, alder, synsfejl og individuelle behov.

Kan man blive helt fri for briller?

Nogle patienter kan opnå stor brillefrihed, men resultatet afhænger af behandlingstype, øjnenes udgangspunkt og forventninger til synet.

Hvordan påvirker skærme øjnene?

Skærme i sig selv ødelægger ikke synet, men langvarigt og intenst skærmarbejde kan give en række gener fra øjne og syn. Det skyldes især, at vi blinker mindre, når vi koncentrerer os, og at øjnene hele tiden skal fokusere på samme afstand.

Typiske symptomer ved meget skærmforbrug er:

• Trætte og tunge øjne sidst på dagen
• Tørre, sviende eller brændende øjne
• Røde øjne
• Hovedpine, især sidst på dagen
• Sløret syn, der kan komme og gå
• Spændinger i nakke og skuldre

Derfor får du tørre og irriterede øjne af skærm

Når vi kigger på skærm, falder vores blinkefrekvens markant. Det betyder, at øjets overflade ikke bliver fugtet så ofte, som den bør.

Det kan give:

• Sand- eller grusfornemmelse i øjnene
• Svien og rødme
• Periodevist sløret syn, der bliver bedre, når du blinker bevidst

Hvis du i forvejen har tendens til tørre øjne, kan skærmarbejde forværre symptomerne.

Blåt lys fra skærme er det skadeligt for øjnene?

Mange er bekymrede for det blå lys fra skærme. Blåt lys er en naturlig del af dagslys, og skærme udsender også en vis mængde blåt lys.

Det er vigtigt at skelne mellem:

• Ubehag: Blåt lys kan bidrage til blænding og ubehag, især i mørke omgivelser.
• Søvn: Skærmbrug sent om aftenen kan påvirke din døgnrytme og gøre det sværere at falde i søvn.

Der er ingen dokumentation for, at almindeligt skærmbrug hos raske personer skader selve øjet, men det kan være med til at forstærke træthed og ubehag.
Derfor kan det være en fordel at:

• Bruge skærmens ”nattilstand” eller blålysfilter om aftenen
• Skrue ned for lysstyrken, så den passer til rummet
• Undgå unødvendig skærmtid lige før sengetid

Arbejdsstilling, skærmhøjde og belysning

Det er ikke kun skærmen i sig selv, der spiller en rolle din arbejdsstilling og omgivelser har også stor betydning.

Sådan indstiller du skærmen

• Skærmens øverste kant bør som udgangspunkt være i øjenhøjde eller lidt under
• Afstanden til skærmen bør typisk være 50–70 cm, afhængigt af skærmstørrelse og syn
• Undgå kraftigt genskin fra vinduer eller lamper drej skærmen eller justér belysningen

Den lille huskeregel: 20–20–20

En enkel måde at aflaste øjnene på i løbet af dagen er den såkaldte 20–20–20-regel:

• Hver 20. minut
• Kig på noget mindst 20 fod (ca. 6 meter) væk
• I mindst 20 sekunder

Det hjælper øjenmusklerne med at slappe af og mindsker træthed. Et ekstra tip er bevidst at blinke et par gange, hver gang du husker det det fugter øjets overflade.

Børns skærmforbrug og øjne

Børn bruger i dag skærme til både skole, leg og sociale medier. Det betyder, at deres øjne også er udsat for længerevarende nærarbejde.

Hos børn er det især vigtigt at være opmærksom på:

• At de holder pauser fra skærmen
• At de også laver aktiviteter, hvor de bruger øjnene på afstand fx udendørs leg
• At de klager over hovedpine, trætte øjne eller sløret syn

En del studier tyder på, at meget nærarbejde og lidt udendørs aktivitet kan være med til at øge risikoen for nærsynethed hos børn. Derfor er variation i aktiviteterne vigtig.

Gode vaner ved meget skærmarbejde

Du behøver ikke at undgå skærme helt men med få justeringer kan du gøre hverdagen mere behagelig for øjnene.

• Hold regelmæssige pauser, hvor du kigger væk fra skærmen
• Husk at blinke særligt hvis du føler tørhed
• Justér lysstyrke og kontrast, så skærmen føles behagelig
• Sørg for god arbejdsstilling og korrekt skærmhøjde
• Overvej kunstige tårer, hvis du ofte har tørre øjne (efter aftale med øjenlæge)
• Undgå langvarigt skærmbrug lige før du skal sove

Har du gener fra øjnene ved skærmbrug?

Hvis du oplever vedvarende gener fra øjnene i forbindelse med skærmarbejde, kan en grundig øjenundersøgelse være en hjælp.
Her vurderes blandt andet:

• Synsstyrke og behov for briller
• Øjets overflade og tårefilm
• Øjentryk og nethinde, hvis det er relevant

En korrekt brillekorrektion, eventuel behandling af tørre øjne og justering af dine skærmvaner kan ofte gøre en stor forskel i hverdagen.

Hvorfor betyder kosten noget for øjnene?

Øjet er et af kroppens mest aktive organer, og det kræver en stabil tilførsel af næring for at kunne klare arbejdet dagen igennem. De fine strukturer i nethinden er særligt følsomme over for oxidativt stress, og derfor spiller antioxidanter og visse fedtsyrer en vigtig rolle.

Selv om kosten ikke kan forhindre alle øjensygdomme, kan den være med til at støtte en sund funktion og mindske risikoen for visse aldersforandringer.

Vitaminer og mineraler med betydning for synet

A-vitamin

A-vitamin er nødvendigt for, at nethinden kan omsætte lys til synsindtryk. Mangel kan give tørre øjne og dårligere mørkesyn. Gode kilder er æg, lever, fuldfede mejeriprodukter og grøntsager som gulerødder og søde kartofler.

C-vitamin

C-vitamin fungerer som antioxidant og bidrager til at beskytte øjets væv mod skader. Vitaminet findes i citrusfrugter, bær, peberfrugt og grøntsager som broccoli og kål.

E-vitamin

E-vitamin er en fedtopløselig antioxidant, som findes i nødder, frø, planteolier og avocado. Det hjælper med at beskytte cellerne i øjet mod nedbrydning.

Zink

Zink er med til at transportere A-vitamin fra leveren til nethinden. Mineralet findes blandt andet i kød, skaldyr, mejeriprodukter, bælgfrugter og fuldkorn.

Lutein og zeaxanthin

Disse to antioxidanter findes naturligt i øjets gule plet, hvor de hjælper med at filtrere skadeligt lys og beskytte mod aldersrelaterede forandringer. De findes især i grønne bladgrøntsager som spinat, grønkål og romainesalat.

Omega-3 fedtsyrer

Omega-3 fedtsyrer, særligt DHA, indgår i opbygningen af nethindens celler. De kan understøtte både tårefilmens stabilitet og den generelle funktion i øjet. Gode kilder er fed fisk som laks, sild og makrel, samt valnødder og hørfrø.

Fødevarer der støtter øjensundheden

En varieret kost er den nemmeste vej til at få de næringsstoffer, øjnene har brug for. Følgende fødevarer kan være særligt gode at have med i hverdagen:

• Grønkål, spinat og andre mørkegrønne grøntsager
• Æg, især æggeblommen
• Gulerødder, græskar og andre orangegrøntsager
• Blåbær og andre bærtyper
• Fede fisk som laks og sild
• Nødder og frø
• Broccoli og blomkål

Disse fødevarer bidrager med en bred vifte af antioxidanter, vitaminer og sunde fedtsyrer.

Hvilke kosttilskud er der evidens for ?

Blue berry – blåbær:
Der findes ikke evidens for at dette tilskud kan forebygge eller afhjælpe øjensygdomme.

Almindelig vitamintilskud:
De fleste kan få dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem almindelig varieret sund kost, og der er ikke evidens for at disse kan forebygge eller afhjælpe øjensygdomme.

Vitaminblandinger til AMD – virker det?:
Ja, der findes faktisk solid evidens fra flere uafhængige amerikanske studier (AREDS og AREDS2) for, at særlige blandinger af vitaminer og mineraler kan beskytte mod øjensygdomme AMD. Der er evidens for at disse særlige blandinger som fx “Ophtamin20” og “Synvital plus” kan reducere risikoen for progression af sygdommen fra ca. 40 % til 20 %. Det er vigtigt at understrege at disse blandinger er forskellige fra almindelige vitamintilskud, som ikke indeholder de mængder der blev anvendt i studiet.

Andre livsstilsfaktorer der påvirker øjnene

Kost er kun én del af billedet. Flere øvrige faktorer har også betydning for synet og øjets generelle trivsel:

• Regelmæssig motion og bevægelse
• God søvn
• At undgå rygning
• Pauseteknikker ved skærmarbejde

En samlet indsats i hverdagen giver bedst resultat på lang sigt.

Opsummering

Øjnene har brug for en bred vifte af næringsstoffer for at fungere optimalt. En kost med mange grøntsager, fisk, fuldkorn og sunde fedtstoffer giver et stærkt udgangspunkt. For de fleste er det ikke nødvendigt med kosttilskud, men det kan være yderst relevant at anvende særlige vitamintilskud hvis du har AMD. Dette vil dog kræve vurdering hos en øjenlæge først.

Oplever du gener fra synet eller ændringer i synsstyrken, er det altid en god idé at få foretaget en professionel øjenundersøgelse.

Hvorfor får man tørre øjne?

Øjens overflade er dækket af en tynd tårefilm, som beskytter, smører og holder synet skarpt. Hvis tårefilmen fordamper for hurtigt eller ikke produceres i tilstrækkelig mængde, kan øjnene blive tørre og irriterede.

Tørre øjne skyldes kun sjældent for lav produktion af selve tårevæsken. Langt hyppigere er problemet, at tårefilmen har for dårlig kvalitet, typisk fordi de meibomske kirtler ikke producerer nok lipider til at stabilisere den. Når det fedtede yderlag mangler, fordamper tårene for hurtigt, og øjet bliver irritabelt, rødt og tørt.

Følgende årsager kan være medvirkende til problemet:

• Skærmarbejde i længere tid
• Tørt indeklima eller aircondition
• Alder og hormonelle ændringer
• Kontaktlinser
• Visse typer medicin
• For lidt blinkning i koncentrationskrævende situationer

Husk pauser og blink hyppigere

Når man arbejder foran en skærm, falder blinkefrekvensen markant. Det betyder, at tårefilmen ikke fornyes så ofte, og at øjnene tørrer hurtigere ud. En simpel måde at undgå det på er at holde små, men regelmæssige pauser.

En god tommelfingerregel er den såkaldte 20-20-20-regel:

• Hver 20. minut
• kig 20 sekunder væk
• på noget mindst 6 meter fremme

Det giver øjnene et øjebliks aflastning og hjælper med at stabilisere tårefilmen.

Hvilke dråber er de bedste til tørre øjne?

Der findes mange præparater og producenter af smørende øjendråber. Det er vigtigt at vælge med omhu. Som hovedregel vil fleste patienter vil have gavn af ukonserverede øjendråber. Desuden bør man anvende de dråber der indeholder de korrekte midler som fx lipider o.lign. Hvis du ikke er sikker på årsagen til dine tørre øjne, eller kender kvaliteten af din tårefilm, anbefales det at du først får dette undersøgt ved en øjenlæge. Herunder er et par eksempler på øjendråber fra en ankerkendt producent:

Ukonserverede øjendråber der indeholder lipider:
Systane Complete uden konserveringsmiddel (spørg efter flaske med “pureflow” teknologi v. tvivl)

Ukonserveret øjendråbe der ikke indeholder lipider (til øjne der mangler tårer):
Systane hydration uden konserveringsmiddel (spørg efter flaske med “pureflow” teknologi v. tvivl)

Skab et miljø der ikke udtørrer øjnene

Luften omkring dig har stor indflydelse på, hvordan dine øjne føles i løbet af dagen. Tør luft kan få tårefilmen til at fordampe hurtigere end normalt.

• Undgå at sidde lige foran en blæsende ventilator eller aircondition
• Brug eventuelt en luftfugter i vintermånederne
• Sørg for regelmæssig udluftning
• Undgå cigaretrøg og stærk varme direkte mod ansigtet

Hvis du opholder dig udendørs, kan briller eller solbriller hjælpe med at skærme øjnene mod vind og støv.

Justér dine skærmvaner

Mange mærker tørre øjne efter nogle timers skærmbrug. Det skyldes ikke selve skærmen, men måden vi bruger den på. Lysstyrke, kontrast og afstand kan gøre en stor forskel.

• Skru ned for lysstyrken, så den matcher rummet
• Placér skærmen en smule under øjenhøjde
• Hold en afstand på 50–70 cm
• Brug eventuelt skærmens indbyggede nattilstand om aftenen

Kunstige tårer kan give hurtig lindring

Smørende øjendråber kan være en hjælp, hvis symptomerne kommer og går i løbet af dagen. De fleste dråber uden konserveringsmidler kan bruges efter behov.
Hvis du bruger kontaktlinser, er det en fordel at vælge dråber, der er beregnet til det.

Hvis du har behov for dråber mange gange dagligt, eller hvis symptomerne er vedvarende, bør det vurderes af en øjenlæge.

Kost og væske har også betydning

Kroppens væskebalance påvirker også tårefilmen. Mange oplever mild forbedring, når de drikker rigeligt vand i løbet af dagen.

Hvis du bruger kontaktlinser

Kontaktlinser kan øge tendensen til tørhed, især hvis de bruges mange timer i træk. Det kan hjælpe at:

• Bruge linser med høj iltgennemtrængelighed
• Holde linsefrie dage indimellem
• Skifte til en anden linsetype efter rådgivning
• Bruge smørende dråber, der er godkendt til linser

Hvornår bør du søge øjenlæge?

De fleste oplever tørre øjne i perioder, men hvis du har konstante symptomer eller smerter, er det en god idé at få øjnene undersøgt. Det gælder især hvis du:

• Har markant lysskyhed
• Oplever vedvarende sløret syn
• Har stærk rødme eller irritation
• Ser lysglimt eller skygger for synet

En undersøgelse kan vise, om tørheden skyldes en ubalance i tårefilmen eller noget helt andet, som kræver behandling.